phaeton

Videoværk:

Ca. 7 min. Der er et værk, som kommer til at virke som både prolog og epilog, for et andet værk

Det består primært af 2 dele, samt nogle ’transfer scener’, der binder de to dele sammen til et loop.
1) Det er mødet med phaeton og videnen om han snart får sit højeste ønske opfyldt.

2) samtidig er det erkendelsen af hans snarelige endelighed (adskillelses og afsked fra med musen/billedet af helten.)

Tid:

Det er en re-enactment, de implicerede parter kender historien på forhånd, vi ved hvad der skal kommer, til at ske, men vi gør det alligevel. Dette er både før og efter rejsen/ridtet, erkendelse af konsekvensen på forhånd. (Selve køreturen og alle de omhandlende temaer, forbundet med denne, vil blive behandlet i andre værker, blandt andet hestene.)

Forløb:

Vi ved det hele kommer til en ende. Det er en leg med historiens forløb, for enhver historie har en start, en midte og en slutning, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Derfor tror jeg i værket at afskeden bliver første del og mødet anden del. (The little human hands," he said at length, "the little human frame!--and with them the soul of a god. The pity of it, my son. Dost not know that the boon that thou dost crave from me is Death)

Så selvom de trækker tråde ind i hinanden, foregår de to dele forskellige steder. Men i udgangspunktet er mødet og afskeden gentagelser eller en genspilning af hinanden.

Løst fortolket, bliver deres, symbolske såvel som direkte handlinger og hvad de gør ved hinanden, en re-enactement af nogle af de ting der sker i Phaeton. De mytiske, episke, ”universelel”, arketypiske forhold, bliver fortolket i i en micro/intim/privatsfære. Deres krop er jorden. Blandt andet er stearinlyset er symbolet på den flammende karet, solens strålekrans. Vinen er tears of blood. Hvad der sker med deres kroppe og deres handlinger er en spejling af historien i Phaeton.

Hvad der sker i soveværelse, kommer til at ske igen ved stranden, ligeledes en spejling af noget som allerede er forgået, men denne gang noget voldsommere.

Karakterer:
Mand:
Kvinde:

Del 1 Afskeden:
Forgår om aftenen ( soveværelse):
Adskillelse

-Sidder om et bord med hvid dug og nogle enkelte gestande.

-lys tændes,

-vin skænkes

-vin drikkes

-gestikulering

-glas væltes, dråbe løber ud på dugen

-vinen trækker op i en serviet og farver den rød

-en forlader stedet

-en ligger sig i sengen

Passage:
-En tager et bad, renselse, stråle, klargøring. (mand)

Del 2 Mødet:
Foregår om morgenen (stranden).

De mødes på stranden, når solen står op, der hvor Phaeton kørte over himlen.. Det er sådan en morgen han får opfyldt sit største ønske, (og han kører over himlen awaking the sleeping earth) men også den bitre ende: bitter was the morning og shed was tears of blood.

(His glad voice of thanks for the godlike boon rang back to where Apollo stood and watched him vanishing into the dawn that still was soft in hue as the feathers on the breast of a dove)

-Hvidt tæppe spredes på stranden (dug)

-Mand (eller måske begge): Hælde vin voldsomt, stor stråle, plasker! (ud over det hele) og laver aftegninger på tæppe og over det hele

-Lyset væltes også, måske bliver der mærker på tæppet.

-Til slut vaskes tæppet i havet af kvinden

Andre rekvisitter: jeg har en sten, som jeg gerne vil bruge til et eller andet hvis muligt, det er en sten der er blevet knækket og der er en hvid oval ting inden i.
Derudover kan jeg ikke lade være med at tænke på tøjler og hænder også.

Nogle ting vil blive brugt, som symboler og fordi, de er æstetiske 'pleasing', på film.

Stearinlys: fire, ild, flamming chariot, smitten by the flames, place the beams of the sun.

Vin: association med blod, beruselses, død, farver, kan hældes, (stråle).

Seng/sengetøj/soveværelse: dagens ende.

Gardin: vindue til et andet sted, en anden tid.

Servietter der trækker vin: reference til morgenrøden. Det bliver dog til et andet værk i sig selv, hvor morgenrøde og blomsterne der åbner deres kronblade, kommer i fokus. ( The radiance from its wheels and from the rays he wore round his head was painting the clouds, and he laughed aloud in rapture as he saw, far down below, the sea and the rivers he had bathed in as a human boy, mirroring the green and rose and purple, and gold and silver, and fierce crimson, that he, Phaeton, was placing in the sky. The grey mist rolled from the mountain tops at his desire. The white fog rolled up from the valleys. All living things awoke; the flowers opened their petals; the grain grew golden; the fruit grew ripe.